Spring til indhold

Projektkoordinator Skagen

Kunne du tænke dig at blive en del af vort stærke team?

Vi søger en projektkoordinator til vores afdeling i Skagen. Du får en unik mulighed for at blive en del af Hanstholm Elektroniks voksende succes. Hanstholm Elektronik A/S er en af de ledende og foretrukne el- og elektronikvirksomheder i Danmark indenfor levering og installation af maritimt udstyr.

Stillingen:
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du med reference til Projektchefen og i samarbejde med sjakbajser/projektleder kommer til at arbejde med følgende opgaver:

Beregning og koordinering med bred kontaktflade:
Som projektkoordinator er det dig, der koordinerer og gennemfører tilbudsarbejdet for større projekter, fra du modtager udbudsmaterialet fra projekt-/afdelingsleder til det færdige tilbud. Med fingeren på pulsen i forhold til markedet og skarphed i beregningerne bliver dine hovedopgaver at:

  • Beregne tilbud på større el-tekniske projekter.
  • Koordinere valg af leverandører og produkter med indkøb.
  • Vejlede og supportere projekt-/afdelingsleder i salgs- og forhandlingsarbejdet.
  • Du bidrager til et proaktivt og professionelt projektsalg og får en bred berøringsflade internt i organisationen og ikke mindst til projekt-/afdelingsleder.

Håndtering af ordrer i Skagen-afdelingen:

  • Ordrehåndtering sker i samarbejde med projektchef og sjakbajser. 
  • Håndtering og fordeling af ordre herunder sørge for aftale med kunden, fordeling af opgaver blandt sjakbajser, bestilling af materialer og sørge for ressource-planlægning i samarbejde med sjakbajser/projektchef.
  • Løbende opfølgning af tidsplaner, bemanding og materiale bestilling/levering.
  • Arbejdet afsluttes med fakturering.
  • Hvor der kræves dokumentation, skal dette sættes i værk hos tekniske designer.

IT:

  • Vi bruger C5 og office-pakken.

Personprofil:

Vi forestiller os, at du:

  • har en struktureret tilgang til planlægning og opfølgning af tidsplaner og økonomi
  • er god til at samarbejde
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid
  • har ordenssans
  • er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • har mod på selv at gå i gang og tage initiativ
  • har god evne til at arbejde struktureret og sætte opgaverne i system
  • har en baggrund inden for maritimt el – dog ikke en betingelse.

Din arbejdsplads vil blive i vores afdeling i Skagen sammen med de øvrige i teknisk afdeling.
Evt. kan Hanstholm Elektronik A/S sørge for logi i Skagen.

Vi tilbyder:

  • Attraktive arbejdsvilkår i et spændende miljø.
  • Gode kolleger
  • God løn og pensionsordning.
  • Og ikke mindst: Spændende udfordringer i en virksomhed i vækst.

Tiltrædelse:

  • Snarest mulig – men vi venter gerne på den rette.

Interesseret:

  • Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Ole Østergaard på tlf. 51 21 55 09 / e-mail: oe@he-as.dk.

Billedgallerier fra vores afdelinger